HP Notebook projektor er overraskende god i brug - selv med kun 100 lumens (lysstyrke). Man kan tilslutte en computer via et standard VGA-stik eller en andet videokilde via composite. Der er ikke højtalere i projektoren, så tilslutter man f.eks. en spillekonsol, skal man have lyden igennem et anlæg eller lignende.
På en meters afstand får billedet en størrelse på ca. 40 x 30 cm. Max afstanden er angivet til 2,6 meter, men på fire meters afstand bliver billedet ca. 2 x 1.5 meter. Det kræver dog et forholdsvist mørkt rum.
Jeg har testet forskellige opløsninger, og til min store overraskelse viste projektoren faktisk en slags billede, da jeg satte opløsningen til Full HD (1900x1080). 1600x1200 punkter vises fornuftigt nok til, at man kan bruge det, men det er stadig næsten dobbelt af den fysiske opløsning, så billedet er ret groft.
Hvad får man med:
- Projektor
- Trefod
- VGA-kabel
- Strømforsyning
- Projector etui
Plusser:
- Lille og handy
- Nem at bruge
- Billig
- Håndtere høj opløsning
Minusser:
- Lidt for støjende, 32 dBA
- Tilslutning til pc forgår via et specielt kabel og ikke et standard VGA-stik på projektoren
- Ingen HDMI-tilslutning
- Ikke plads til strømforsyning i medfølgende etui
Tryk her for billed af projektoren i i etuiet med tilbehøret.
Prisen: Ca. 1.000,- plus moms.
Konklusion:
Alt i alt en fiks lille projektor til prisen. Nem at have med sammen med den bærbare computer til at blæse en præsentation op på vægen.
Udvalgte tekniske specifikationer:
Mål: 9,3 x 11,1 x 4,0 cm / LED-lampe på 100 lumens / Projektor type DLP / Projektorafstand op til 2,6 meter / Opløsning 858 x 600 SVGA